KUNDSKAB ER MAGT
371
Barnet et Grundfond af Livskundskab, er Naturen og Menneskelivet traadt ind i dets Bevidsthed som Grupper af levende Kendsgerninger, der kan vejlede det, naar det gaar ud i Livet, saa er det en Storgerning, Skolen har gjort.
Og Følelsen for Skolens Betydning lægger vi bedst for Dagen gennem Handling. Lad os søge at rydde enhver Hindring til Side, der kunde lægge sig i Vejen for Skolens Arbejde! Lad først og fremmest os Forældre have en dyb og indgaaende Erkendelse af, at stiller vi Krav til Skolen, saa har Skolen med fuldt saa megen Ret Krav at stille til os!
II.
Kundskab er Magt.
Foredrag holdt i Forsamlingsbygn. i Rømersgade 28. Jan. 1883. (Efter Bladgengivelsø.)
Som lille Dreng havde jeg faaet en Tromme forært. Det varede ikke længe, førend jeg en Dag havde meget travlt med at skære den op i Skindet ved Hjælp af en Pennekniv. Mine Forældre paatalte min Idræt. Jeg forsvarede den tillidsfuldt med, at naar jeg bare kunde faa at se, hvad der var indvendig, saa kunde jeg selv lave en lignende. Det er en Tankegang, man hyppig træffer paa hos Børn. Den er det første, barnlige Udtryk for Følelsen af, at Kundskab er Magt.
I det historiske Liv gentager det samme sig. Aar-hundreder igennem har Mennesker i deres Stræben efter dybere og dybere gaaende Kundskaber for en stor Del været drevne af en Følelse, der sagde dem, at inderst inde i Kundskaben laa en Magt, som de kom i Besiddelse af, saasnart de havde erhvervet sig den rette 24*