KUNDSKAB ER MAGT
379
gamle Ord gør klog. Hvorfor er Erfaringen en Magt? Der kan være Mennesker, der har levet 60—70—80 Aar, levet i bevægede Tider, hvor Indtryk har afløst Indtryk, men trods alt, hvad de har oplevet, dog intet har erfaret. Den, der skal kunne høste Erfaring, maa have Evne til ikke blot at lade Indtrykket gaa ind ad det ene Øre og ud af det andet, ikke blot at lade alt, hvad der møder Øjet, glimte og forsvinde, men til at fastholde og samle, ordne og inddele, genkalde og anvende sine Forestillinger, en Evne, som er knyttet til den Interesse og Opmærksomhed, med hvilken man iagttager, hvad der møder én. Det er derfor et Husraad, der kan lægges enhver paa Hjerte: Se paa Tingene med virkelig Interesse, lad det være Dem magtpåliggende at opfatte dem rigtig og grundig, saa forsvinder Indtrykket ikke, men bliver liggende i Bevidstheden nagelfast og melder sig, naar man har Brug for det. Det første Led i Indhøstningen af Erfaring er altsaa den Agtpaagivenhed, som ikke lader noget som helst falde til Jorden, inden man, aandeligt talt, har gjort det til sit. Det næste Skridt, at man ikke lader de tilegnede Indtryk ligge hulter til bulter i sin Hjærne som i et Pulterkammer, men ordner dem, saa at det, der hører sammen, ogsaa hænger sammen i éns Bevidsthed, og hver Slags Kundskab saa at sige ligger i sin Skutte, som kan trækkes ud, naar man trænger til dens Indhold. Blandt Følgerne af dette Herredømme over sin Kundskab er ogsaa den, at man i hvert givet øjeblik er i Stand til at forklare, hvad man har inde, overlevere sine Tanker til en anden uden Frygt for at blive misforstaaet eller for at komme til at fremsætte lutter Gaader. Den erfarne er derfor egnet til at være andres Vejleder: hver Gang de staar raadvilde og hjælpeløse