KUNDSKAB ER MAGT
381
Livssag, og har jeg anvendt mine Kræfter paa at naa til den nødvendige Indsigt i den, saa maa jeg ogsaa have den Tro til den og til den Alvor, hvormed jeg har givet mig den i Vold, at jeg stoler paa i det rette Øjeblik at finde de Pile i mit Kogger, hvormed jeg kan gennembore Modstanden.
Men denne Tryghed, der bunder i Følelsen af at være hjemme i sin Sag, erhverves kun ved Arbejde.
Her aabner sig et nyt Syn for Betydningen af, at Kundskab er Magt: Kundskaben maa tilegnes. Den kommer lige saa lidt som de stegte Duer flyvende ind Munden paa én; Skridt for Skridt vinder man frem til den. Den, der tror, at Kundskab kommer af sig selv, at den kan naas uden Anstrængelse, vil snart mærke, at han har været hildet i en Drøm. Men er der Alvor i ham, vil han være glad ved at føle, at han nu er vaagnet og har Øjnene aabne. Han vil tage sin Beslutning, og idet han med mere bevidst Kraft giver sig Kast med Kundskaben, vil han sige til sig selv: „Om kun en Draabe daglig bliver mig til Del, vil jeg være fornøjet; jeg véd jo, at mange Draaber tilsammen kan hule Stenen, at mange Draaber tilsammen kan danne det store Hav.“ Saa vil han arbejde ufortrødent og, glad ved de smaa Skridt, efteihaanden se, at han har gjort et stort Skridt fremad, og at det daglige, trofaste Arbejde har gjort ham Tilegnelsen lettere og lettere. Det gaar ham som den, der gennem Legemsøvelser arbejder paa at styrke og udvikle sit Legeme: de fra først af stive og ubøjelige Ledemod vil for hver Dag blive smidigere, og det gennemførte Herredømme over hans Legeme bliver den Krone, hvormed hans Anstræn-gelser tilsidst smykker ham. Saaledes ogsaa med Aandens Muskler. I Begyndelsen vil det maaske falde den