382
KUNDSKAB ER MAGT
enkelte vanskeligt at føje sig efter de Fordringer, der stilles, lægge den uvante Tunge i de Folder, det fremmede Sprogs Udtale kræver, faa den træge Hjærne til at følge Tankens fine Slyngninger, naar han f. Eks. skal ind paa matematiske Forestillinger. Men efterhaanden vil han føle, at ogsaa paa dette Omraade staar det gamle Ordsprog ved Magt: øvelse gør Mesteren, og at han er naaet til en Magt over sig selv og sine Evner, som han tidligere ikke havde drømt om. Den Magt, han saaledes indadtil raader over, bliver ogsaa til en Magt udadtil, der forøger hans Indflydelse og hans Betydning for sine Omgivelser.
Og ligesaa med hele Menneskeslægten. Naar Menneskelivet ikke skal gaa til Grunde, maa der finde en stadig Udvikling Sted, der som et kraftigt Pulssag sender en levende Strøm gennem alle menneskelige Forhold og Tilstande. En saadan Udvikling kan gaa hurtigere eller langsommere for sig; den kan ytre sig med større eller mindre Klarhed; den kan have flere eller færre Vanskeligheder at overvinde paa Vejen; men alligevel maa den strømme afsted paa Bunden, hvis Livet ikke skal tørres ud, smuldre hen og opløses. Den, der for Alvor vil træde i Menneskelivets Tjeneste, maa derfor arbejde med paa dets Fremadskriden. Hvilke Midler der i hvert Øjeblik er de rette, kan jo ikke én Gang for alle siges. De historiske Forhold, hvorunder man lever, gør, at det samme Maal i de vekslende Tider maa søges gennemført ved yderst forskellige Midler, og det kommer til at bero paa den Indsigt i Udviklingens Natur, som er bleven én til Del, om man er i Stand til at vælge den rette Vej. Berøvet denne Indsigt vil man mangen Gang maaske imod sin Vilje komme til at modarbejde sine egne Formaal. Efter-