28
DEN AANDELIGE FOSTERTILSTAND
Modsætninger. Lidt efter lidt, efter som Formen for begge forædles, nærmer de sig igen hinanden, renser hinanden og indgaar et Ægteskab, der paa én Gang er et Tilbøjeligheds- og et Fornuftgiftermaal.
Det samme gælder om Opdragelsen i dens Forhold til Undervisningen, baade historisk, i Menneskeslægtens Liv, og psykologisk, i hvert enkelt Menneskes Liv. Først rummer Opdragelsen, sammensat som det praktiske Liv er, tillige Undervisningen. Saa vokser Kundskabens Meddelelse ud til en selvstændig Vækst, der staar i Modsætning til den egentlige Opdragelse med eget Maal og egns Midler i Forhold til denne. Mere og mere optages Livets Former og Love i den menneskelige Bevidsthed og gennemlyses af Tanken, de forskellige Videnskaber trækker med stigende Klarhed Streger om deres Omraader for at kunne udvikle sig saa meget friere og selvstændigere. Kundskabsmængden gaar fremad med saadanne Stormskridt, at det enkelte Menneske vilde spredes og sprænges i sin Virksomhed, hvis det skulde følge med i hvert Skridt paa dette Erobringstog gennem alle Tilværelsens Riger og Lande.
I den uudviklede Alder findes Spirerne til alle Virksomheder og Kundskabskredse i Barnet. Naar det modnes, maa en enkelt af dem udskille sig som samlende Midtpunkt for dets Liv. Den store Masse fordeles paa mange Hænder, for at baade Kundskaberne og Menneskene kan komme til deres Ret.
Selve den Kunst at undervise bliver da en af disse mange udskilte Virksomheder. Den træder op som den, der kræver et Menneskeliv hengivet til dens Udøvelse. Den opdager sine Love, afføder de Regler, hvorefter den maa virke, bliver fra praktisk teoretisk, fra Kunst til Videnskab. Som Videnskab er den hørt op at være