388
LÆRERUDDANNELSE
med en Censurkommission ved Siden, end vi nu og i Fremtiden kan faa det gennem en Eksamenskommission.
Lægger man Vægten paa, at det er Undervisningen fra Dag til Dag de 3 Aar igennem, der skal blive, som den bør være, saa skal man bort fra Eksamenskommissionen. Lægger man Vægten paa en Ligelighed ved Eksamen, som endda er af meget omtvistelig Art, som skærer alle over én Kam og netop derved tit gør den højeste Ret til den højeste Uretfærdighed, kan man holde paa Eksamenskommissionen. Men saa maa man ogsaa være sig bevidst, at man afsætter Hensynet til Undervisningen til Bedste for Hensynet til Eksamen. Jeg ved ikke, om det stemmer med den ærede foregaaende Talers øvrige Betragtning af en Skoles Virksomhed, at det er Eksamen og Eksamensvæsenet, gennem hvilket man faar det sandeste og rigtigste Indtryk af, hvad der fore-gaar i en Skole (Berntsen: Tværtimod). Det ærede Medlem siger: Tværtimod; jeg haaber derfor, at han nu er omvendt og slutter sig til den Betragtning, jeg her har udtalt.
Der er et andet Punkt, hvor jeg har en ganske modsat Anskuelse af det ærede Medlems. Det er i Spørgsmaalet om Øvelsesskoler. Jeg kan ligesom han se, at det er en Sag, der kan misbruges og kan have Skavanker, men jeg gad vidst, om Lærere, der uden Øvelse gaar ud i Verden og ansættes i offentlige Skoler, ikke næsten med Nødvendighed gør deres Elever til Prøveklude, og om der er større Sikkerhed for, at de er dygtige Mennesker, fordi de ikke i Forvejen har haft nogen Lejlighed til under sagkyndig Vejledning at se, hvad en Skole vil sige. Det er en Sag, der ikke er ny, Øvelsesskoler kendes i saa godt som alle europæiske Lande. I Kraft af, at vi er et lille Land, er vi