390
LÆRERU DDANNELSE
skal være forsigtig, prøve sig frem og ikke tro, at man fra oven paa Forhaand ufejlbart véd, hvorledes saadanne øvelsesskoler skal være indrettede: Saaledes og ikke anderledes. Nej, man skal paa hvert Sted ty til den Erfaring eller det pædagogiske Blik, som man maa gaa ud fra, at Seminariets Lærerstab og Forstander sidder inde med ogsaa over for Spørgsmaalet om, hvorledes en Skole bør være indrettet, hvorledes Læreruddannelsen bør planlægges. Hvis man ikke mener, at man i det Punkt kan stole paa det samlede Seminarium, Forstanderen med hans Lærere, saa har man udtalt en Dødsdom over det og kan paa intet Punkt stole paa det, fordi det er et Hovedpunkt i et Seminariums Virksomhed, hvorledes man praktisk uddanner Seminarieelever til Lærere.
Af det ærede Medlems Forslag vil Følgen blive den, at man forlanger en Prøve i praktisk Færdighed af Seminarieeleverne uden at ville sikre dem nogen virkelig Forberedelse, ikke engang til den Eksamen, de skal op til. Tilfældet vil komme til at spille samme Rolle, som det hidtil har spillet, og Resultatet vil blive et lignende Vrængbillede af en Eksamen, som Eksaminationen i praktisk Færdighed i dette Øjeblik er, det modsatte af det, som en Prøve bør være. Hvis derimod øvelsesskoler indføres, vil det sige, at man, bortset fra Eksamensudfaldet, giver de unge Mennesker Lejlighed til at se, hvorledes en Mønsterskole gaar til Værks lige over for Børn, og til under dygtige Læreres Vejledning at leve et Samliv med Børnene, hvis Erfaringer kommer dem til gode, naar de senere ude i Livet er paa egen Haand. Følgen af det ærede Medlems Forslag er i Virkeligheden den, at han i Stedet for en Seminarielov vil give en Lov om statsautoriserede Kursus til For-