32
FYSISK MORAL
men af Bevis. Og Forældrene føler i Læreren en Ven, i Undervisningen en Hovedmagt i Opdragelsen.
* * *
„Kun faa synes at være sig bevidste, at der gives noget saadant som fysisk Moral,“ siger Herbert Spencer mod Slutningen af sin Afhandling om fysisk Opdragelse. Saa meget mere maa der kæmpes for „Udbredelsen af den Overbevisning, at Bevarelsen af Sundheden er en Pligt“.
Lettest vilde man maaske fremkalde dette Indtryk, om man kunde give et levende, med digterisk Kraft malet Billede af al den Elendighed, Nød og Fortvivlelse i Menneskeverdenen, alle de kvalte Spirer, alle de segnende Kræfter og skuffede Forhaabninger, som en Smule betimelig Omtanke kunde have givet Del i Livet og Lykken. Kunde man blot samle i et Kor alle de Barnestemmer, som den beklumrede, ildelugtende Luft i Barnestuen har gjort klynkende og svage, indtil de til-sidst helt udsluktes, vilde en saadan Svaghedens Jammersang sikkert bore sig ind i Hjerterne og vække en Følelse af, hvor let man uden at tænke over det kan blive en Morder ved ikke at tage Hensyn til de simp-leste og uundværligste Betingelser for Liv og Sundhed.
Men en blot Fornemmelse af Sagens Alvor er ikke nok. Det er ubønhørlige Love, af hvilke det menneskelige Livs Kræfter afhænger. Det gaar én overfor dem som lige overfor Politiet: har man begaaet Brud paa Loven, hjælper det ikke at undskylde sig med, at man ikke har kendt den. Den gamle Sætning, at kun Vildfarelsen, men ikke Uvidenheden er farlig, hviler næppe paa nogen solid Grund; derom vidner bl. a. alle de Lunger, i hvilke en af Støv og Smaafliser gennembølget