34
NATURHISTORIE
Staar det fast, at den, der i Trods eller Uvidenhed intet Hensyn tager til sit Legeme, efterhaanden bliver en Slave af dets Skrøbeligheder, saa er dermed givet, at alle, ogsaa netop i de højeste Interessers Tjeneste, har Krav paa at vejledes i deres eget fysiske Livs Naturlove. Det er en af det fri Samfundslivs Frugter, at man paa mange Punkter, hvor man før følte sig forpligtet til intet at, vide og i Tavshed lytte til Autoriteterne, nu føler sig kaldet til at sætte sig ind i Sagen og danne sig en Mening paa egen Haand.
Heldigvis er den Tid jo ogsaa i Færd med at forsvinde, da en Videnskabsmand følte sig bunden til at tale et Maal, om hvilket maaske det lærde Korus sagde som Jesper Oldfuks til Jakob v. Tybo: „Herren haver en Engletunge at tale med", men som for almindelige dødelige tit var en Talen i Tunger. Nu gaar Bestræbelserne hen imod, saa vidt det lader sig gøre, at kaste det videnskabelige Ornat af sig med hele den Brodering af Kunstudtryk og Formler, der giver Dragten dens Stivhed og Stramhed, og træde frem i et almindeligt menneskeligt Klædebon, i den Hjemmedragt, der viser, at man ikke er fremmed i Livet.
Og det er jo en videnskabelig Tankegangs største Triumf, naar den ikke længer staar som de faa udvalgte Aanders særlige Ejendom, men sejrrig har bredt sig i saa store Kredse, at den kan siges at have erobret alle for sig.
*
Jeg hørte forleden Aften under en Drøftelse af Naturhistorie-Undervisningen, at Naturhistorien ikke kunde siges at staa i første Klasse blandt Skolefagene, fordi man kunde være højt dannet uden at