ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
VORT POLITISKE LIV 455 Afstemning er dette punctum saliens. Det er for mig lige saa lidt afgjort, at vi faar nogen Retsreform, som hvorledes det Forslag vil blive, den ærede Justitsminister eventuelt vil forelægge; men paa den anden Side kan jeg ikke afvise Muligheden af) at det vil kunne yde et Grundlag, som der kan bygges videre paa til Bedste for Retsplejen og Befolkningen. Der er et Synspunkt, som fortjener at drages mere frem end det er gjort ved Forhandlingerne i disse Dage, og det er det, at en Retsreform i den ønskelige Retning ikke er en blot og bar Retsreform, ikke udelukkende en Ændring af visse særlige Tilstande, men en Reform, som gennemført fra de Synspunkter, Grundloven angiver, i sine Virkninger vil have en vide-regaaende Indflydelse paa det offentlige Liv. Den vil betyde en Udluftning i dette, en Lejlighed til at lade Lys og frisk Luft trænge ind, hvor de hidtil har været lukkede ude, en Paavirkning og Udvikling af den offentlige Mening, som betyder noget for Folkets hele Udvikling, ogsaa den politiske. Der er talt ivrigt om, at vi under de provisoriske Tilstande ikke skal arbejde for en Retsreform. Hvad om nu Forholdet var det, at hvis der er Mulighed for en saadan, og hvis den naas, saa vil man netop derved komme de provisoriske Tilstande nærmere til Livs end gennem noget andet. Der tales med Føje om, at man, naar den politiske Strid, afsluttes, maa have Garanti for, at den aldrig gentages. Saadanne Garantier ligger dog ikke i skrevne Love, i nogen Grundlovsforandring alene, men i det Folk, som maa staa bag ved enhver Grundlov. Og nu forekommer det mig, at en Retsreform, som lukker Offentlighed og Mundtlighed ind ikke blot i den juridiske