456
VORT POLITISKE LIV
Verden, men i Behandlingen af alle de Mennesker og Forhold, som vedrører Domstolene, at Nævningeretter, som hviler paa et demokratisk Grundlag, at hele denne Nydannelse bliver Middel til at udvikle Tilstande i Befolkningen, ved hvilke fremtidig et provisorisk Regimente af sig selv bliver umuligt, fordi det i sin Fremkomst vil møde en Domstol i den offentlige Mening, for hvilken dets Tankegang ikke kan staa.
Naar jeg tænker paa virksom Garanti lige overfor en Tilbagevenden til de nuværende Tilstande, frembyder da først og fremmest Retsreformen sig. At Domstolene spiller en Rolle her, er jo noget, vi alle har været enige om paapege om og — beklage; vi har jo haft en Følelse af, at den eneste Udvej, vor Forfatning giver af den politiske Konflikt, nemlig en Henvisning til den Domstol, som i sidste Instans skulde afgøre, hvilken af de stridende Parter der har Ret, har ligget hen som et dødt Bogstav, fordi Institutionen er saadan, at den ikke har kunnet bruges under de foreliggende Forhold. Alle vi, som har ment, at den Rigsret, vi har, ifølge hele sin Beskaffenhed, ifølge det System, den er Udtryk for, bliver lidet brugelig under en Konflikt som den nuværende, maa have en Fornemmelse af, at det virkelig ikke blot kommer an paa, at Menneskene ere saa gode, som de burde være, men ogsaa paa, at Institutionerne, her de dømmende Institutioner, tillige er saa gode, som de burde være. Ogsaa af dette Hensyn vil jeg stemme for Forslaget.
Naar der tvivles om, hvorvidt det kan være rigtigt fra Oppositionsmænds Standpunkt at ville have denne Sag fremmet under den nuværende Minister, en Minister, der stikker saa meget dybere i den provisoriske Tankegang, som han, den juridisk sagkyndige, burde