462
VORT POLITISKE LIV
paa den anden. Den venstre Fløj af Forligsmændene har jo her i Byen ikke engang et Blad at forsvare deres Synsmaade i. Her vil det derfor ved de kommende Valg stille sig ganske som ved de foregaaende: overfor hinanden vil der kun staa: Højre, der vistnok vil optræde forligsvenligt, og en samlet Opposition, hvis nuværende Repræsentanter i Rigsdagen alle er gaaede imod Forliget.
Saa er der de politiske Garantier, der danner Baggrunden for det afsluttede Forlig. De findes, som De husker, i 4 Beslutninger, vedtagne af begge Ting. De to første handler om midlertidige Finansloves fremtidige Betydning og om provisoriske Loves fremtidige Behand-lingsmaade. Naar man vil se ligeligt paa Sagen, maa man til en Begyndelse vedgaa, at Landstinget har gjort en Indrømmelse til Folketinget, da det vedtog for Fremtiden at ville gaa med til midlertidige Finanslove og udlevere eventuelle provisoriske Love, — har udtalt en Erkendelse af, hvor galt det handlede, da det i sin Tid gjorde det til Landstingets Princip at sprænge Finansloven den 1. April hellere end at give en midlertidig Finanslov, og Aar efter Aar holdt de provisoriske Love gemte i et Udvalg. Der ligger da heri et Slags Syndserkendelse fra Landstingets Side. Men ser man Sagen efter i Sømmene, er det for det første klart, at Beslutningerne selv i Højre ikke er vedtagne uden stærk Modstand. Har Partiet end tilsyneladende stemt for dem som én Mand, saa har der dog øjensynlig været underjordiske Strømninger i Bevægelse mod Forliget. Scave-nius’ stærkt farvede og bittert satiriske Udtalelser i Folketinget og Matzens lydløse Forsvinden fra Landstinget i de afgørende Dage tyder begge derpaa. Det er ikke givet, at Forligsvennerne i Højre vil vedblive at