VORT POLITISKE LIV
463
være de herskende; det er slet ikke umuligt, at de indenfor Højre kan komme i Mindretal, og at derved den nu fornægtede Opfattelse baade af midlertidige Finansloves Tilværelsesret og af provisoriske Loves Be-handlingsmaade kan komme op igen. De to Beslutninger synes at kunne være Udtryk for, at i alt Fald en vis Del af Højre er begyndt at blive bange for Pro-visorismens Konsekvenser. Men siden 1. April er det jo baade af Højrepolitikere og af Højreblade mere end én Gang udtalt, at der slet ikke er forandret Signaler i Højre, at Systemet ganske er det samme som tidligere. Hvad betyder da de Fællesudtalelser, Rigsdagen har vedtaget? Og dertil kommer, at disse i det gunstigste Tilfælde kun er en Situations-Stemning, sat i Ord, en Formel for Ønsker, der i et givet Øjeblik har raadet i Højre- og moderate Venstrekrese, og paa ingen Maade bindende overfor Fremtiden, uden Lovskraft, som man senere kan vise hen til og kræve Lydighed under. Nu kan man ganske vist spørge: Havde det monstro hjulpet stort mere, om det havde været en Lov? Vi har jo efter vor Opfattelse i Forvejen en Lov, oven i Købet en Grundlov, som forstaaeligt nok, for hvem der vil forstaa, forbyder den provisoriske Lovgivningsform, der siden 1885 har været Regeringens Kampmiddel, og alligevel har den jo blomstret. Men lad saa være; at Resolutionerne muligvis har nogen Vægt, saa længe deres Fædre er de ledende og nærer samme Tanker. Det gælder dog om dem, hvad der i saa høj Grad har været vor Grundlovs Skæbne, ac ogsaa de kan skamfortolkes og derved faa den modsatte Betydning af, hvad der i Vedtagelsens øjeblik var ment med dem. Meningen maa vel have været den, at midlertidige Finansloves Regelbundenhed skulde træde i Stedet for