36
DET ABSOLUTE IDEAL
vi trænger ind i deres Virksomhed. Ogsaa de viser os Magter, der snart vender sig frelsende, snart ødelæggende mod Menneskeslægten. Vi maa være deres tjenende Slaver, men kun for derigennem at blive deres bydende Herrer. Naturvidenskaben vækker igen vor Sans for det uventede, de ubegrænsede Muligheder, og skærper derved vor Energi. Og denne Tro paa Livet er ingen uforklaret og uforklarlig Mystik, men en Frugt af Erkendelse, vokset og modnet i det Sejrssolskin, hvorunder Tanken selvbevidst holder sit Indtog i alle Livets Verdensdele. Det er som i Middelalderen sig selv, sin egen Tanke, Mennesket genfinder i Naturen, men i dette Fund føler det sit Herredømme over Naturen, ser dets Kræfter lægge sig til Ro ved dets Fødder og lyde dets Vink.
Synspunkter.
1. Mener Slægten at have naaet sit absolutte Ideal og fundet Ro og Hvile deri, bliver det den en Samvittighedssag at bringe den unge Slægt til samme Afslutning. Opdragelsen gaar da ud paa at holde den unge fast ved den Livsanskuelse, der har faaet Ufejlbarhedens Stempel i dens Øjne, er bleven Verdensudviklingens Endepunkt for den. Saa opstaar der kristelige Skoler, jødiske Skoler, evangeliske Skoler, katolske Skoler. Opdragelsen gøres til et Redskab i den positive Læres Haand. Givne Lærdomme indpræges den unge, Udsigten til det kætterske holdes lukket. Opdragelsen bliver til et Gitter, der omslutter ham overalt, hans Blik vendes kun i én Retning.
Hvad der har anden Klang, maa forties eller for-