VEKSELVIRKNING
37
kastes, at det ikke skal faa Magt over Sjælen. Salig-hedsvilkaaret er denne bestemte Lære, dens Gennemførelse er Maalet for Verdenslivets Stræben. Gennem Opdragelsen gælder det om at vinde og fastholde de endnu ubefæstede, før fremmede, fjendtlige Magter har faaet fat i dem. Og ikke blot for den unges egen Skyld, ogsaa for Samfundets. Opdragelsen skal styrke det ved at tage de unge i Ed paa den rene Lære. Underordnelsen under Autoriteten bliver dens Princip. Opdragelsen er endt, naar den unge har svoret in verba ma-gistri og er indrulleret som trofast Soldat i det absolutte Ideals Hær.
* * *
2. Mennesket er Menneske, d. v. s. betingelsesbundet Væsen, dets Liv derfor Vekselvirkning mellem den enkelte og Livshelheden. Det er paa én Gang noget for sig og et Led af Helheden, selvstændigt og underordnet, Midtpunkt og Periferi. Med en Lov inden i sig føler det samme Lov i hele Verdenslivet, handlende i Frihed ser det sine frie Handlinger optagne i og bearbejdede af Nødvendigheden. Under ydre Hindringers Tryk mærker det inden i sig en Kraft, der bliver til Modtryk. Svulmende af en uendelig Trang bindes det af sin endelige Begrænsning. Med en Verden i sig føler det sig som et Fnug af den store Verden.
Opdragelsen faar da et dobbelt Raaderum. Den skal føre den unge til Erkendelse af sin Ejendommelighed for derved at finde sin Plads. Altsaa maa den øve hans Kræfter for at klare dem og styrke dem. Den maa føre ham til den sunde Ensidighed og til den Alsidighed, der ligger i Bevidstheden om sine Kræfters Begrænsning. Han maa lære at se ind i sig selv og ud