FRA STUDENTERLIVET
497
2.
(Studenterbladet 5. Septbr. 1895.)
Gentagelsen er, ifølge Søren Kierkegaard, Livets Kunst. Det samme og dog ikke det samme. Men det er en vanskelig Kunst. Man føler det, naar man, som ved Arbejderundervisningen, Aar efter Aar, nu for fjortende Gang, skal føre Ordet for den samme Sag, sige de samme elementære Sandheder om igen.
Det er det bedaarende ved Plantens Liv, at den vokser og blomstrer og visner og gentager sig selv uden at skulle tænke og tale. Men vi Mennesker kan nu engang ikke komme uden om vor egen Hjærne, hver Gang en Opgave skal løses. Arbejdet maa tages op med fuld Bevidsthed, ogsaa, som her, med Bevidsthed om, hvor tit dets ledende Grundtanker allerede i Forvejen er udtalte og hvor tilsyneladende trivielt det kan blive stadig at gentage dem.
Der er kun den Trøst, at Publikummet for hver Gang, i alt Fald delvis, skifter. Og det er ogsaa derfor, der paa ny maa spilles paa den samme ofte benyttede Fløjte eller slaas paa den samme tit hørte Tromme. For Arbejderundervisningens Vedkommende er det ude omkring til den store Befolkning, der skal tales hver September Maaned, til Arbejderne inde i Byen og paa Broerne. Her i Bladet er det særlig de nye Kompagnier af Studenter, for hvem der skal blæses til Appel. Det er jo mest blandt Studenterne, Undervisningen skal finde sine hjælpende Kræfter.
Og det er ikke saa ganske let en Sag at purre Folk ud. Det gaar én let, paa den Tid af Aaret hvor man maa have sine Fangenet ude, som det gaar en Redaktør: man kan ikke møde ham paa Gaden uden at have en uhyggelig Fornemmelse af, at man skal fanges ind. Selv om man begynder en Samtale nok saa
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger. 39