SLØJDUNDERVISNING
507
John Locke (1632—1704) noget senere skrev sin Bog om unge Standspersoners Opdragelse, nævnede han Tømmermandsarbejde, Snedkerarbejde eller Drejerarbejde som en sund og passende Tidsfordriv baade foi studerende og for Forretningsmænd, ti da „Sjælen ikke kan taale udelukkende at sysselsættes med samme Ting eller paa samme Maade, maa Folk med stillesiddende Arbejde have noget at bestille, som paa én Gang kan adsprede dem og sætte deres Legeme i Bevægelse“. Og idet Rousseau (1712—1778) i sin Begejstring for Naturen priser Haandværkeren som den, der er mest uafhængig af Lykken og af Menneskene, og Haand-arbejdet som det, der staar Naturen nærmest, saa kræver han uden at taale Indvendinger, at hans Emil skal lære et Haandværk, det renlige, sunde og nyttige Sned-kerhaandværk, som lærer én at arbejde og at tænke over sit Arbejde, udvikler éns Herredømme over sine Lemmer og danner éns Smag. „Opdragelsens store Hemmelighed bestaar i at mage det saa, at Aand og Legeme gennem deres Arbejde bestandig skaffer hinanden friske Kræfter.“ I Tyskland havde Aug. Herrn. Francke (1663—1727) allerede i det attende Aarhundre-des Begyndelse indført Haandgerning i sine Opdragelsesanstalter i Halle; selv i Sygestuerne stod der Drejerbænke, „paa det at Patienterne efter deres Tilstands Beskaffenhed kunde betjene sig af samme til Motion og Rekreation“, Eleverne lavede af Pap Æsker, Smaakas-ser, Smaaskabe, Skrivetøjer, Rejseapoteker, stereometriske Legemer, Stel til optiske Instrumenter o. 1. og lærte saa bag efter at slibe Glas til Kikkerter, Forstørrelsesglas og Brændeglas, „i lige Maade alle Haande Glas til simple og engelske microscopiis. smaa Perspektiver“, o. s. v. o. s. v. Filantroperne i Aarhundredets