SLØJDUNDERVISNING
509
naaede, virkeliggjordes af hans Discipel Fr. Frøbel (1782—1852), der gennem Iagttagelse af Børns Liv og Leg fandt de praktiske Sysler, som med Virkeligheds-former, Skønbedsformer og Erkendelsesformer for øje kunde tilfredsstille de smaas Virksomhedsdrift. Den praktiske Smaabørnsundervisning tænker Herbartianeren T. Ziller (1817—1882) sig fortsat, saa den efterhaanden bliver til en Forskole for den faglige Dannelse ved at optage dennes elementære Øvelser i at omgaas Hammer, Sav, Høvl, Bor, Fil og andet Værktøj. Og idet den finske Folkeskoles Reformator, Uno Cygnæus (1810— 1888), gribes af Tanken om at føre Pestalozzis og Frøbels Grundsætninger fra Alderen før Skoletiden over paa selve Skoletiden for derigennem at opdrage Befolk, ningen fra Barndommen af til produktivt Arbejde, bringe „Arbejdet til Ære og lette Striden mellem Kapital og Arbejde“, saa gør han Sløjden, det opdragende Haandarbejde, til organisk Led i den finske Folkeskoles Virksomhed som et Dannelsesmiddel jævnbyrdigt og ligestillet med Skolens øvrige. Over Sverig, med Seminariet paa Nääs som et af Brøndpunkterne for Uddannelsen af Sløjdlærere fra alle Lande, har Bevægelsen bredt sig videre og videre og har ogsaa naaet Danmark, forberedt gennem adskillige Aars ivrige Arbejde for Husflidens Fremme.
* * - *
II
(Forord til Aksel Mikkelsen: Sløjdskolen og dens Forhold til Folkeskolen. 1885.)
Forfatteren af dette lille Skrift er en self-made-man. Aksel Mikkelsen er bleven Forfatter, fordi Livet har fyldt