512
SLØJDUNDERVISNING
Lektielæsningen i Hjemmet arbejder Haand i Haand paa ensidig at udvikle deres intellektuelle Evner, og Legemet faar ikke der Lejlighed til at røre sig, som Ungdommen trænger til. Frugten heraf ses i Blodfattigdom, svækkede Nerver og usunde Drifter. Mod denne Ensidighed og dens Følger vilde Sløjd, d. v. s. Haandgerning afpasset efter Opdragelsens Krav, ved Siden af Gymnastik danne en gavnlig og nødvendig Modvægt. Ved at bryde Ensformigheden i Skolens Liv og sætte Kræfter i Bevægelse, som nu ganske maa hvile, vilde den bidrage til at give Barnets hele Skolearbejde et friskere Præg.
Men Sløjden har en videre rækkende Betydning.
Den faar en opdragende Indflydelse derved, at den imødekommer en sund og naturlig Drift hos Barnet, Driften til at tumle med praktiske Opgaver og derigennem paa alsidig Maade udvikle sine Evner. Det ligger Barnet nær at ville forme og danne og at glæde sig over de færdige Resultater af sit Arbejde; og der er ingen Tvivl om, at det gennem en planmæssig Tilfredsstillelse af denne Drift baade lærer sine personlige Kræfter og sine Omgivelsers Egenskaber bedre at kende, lærer at tænke paa Grundlag af egne Erfaringer og naar et forøget Herredømme over sig selv, særlig i Brugen af Hoved og øje. Overalt hvor Sløjden paa rette Maade er draget ind i Undervisningen, har det ogsaa vist sig, at den har øvet en særegen Tiltrækning og bidraget ikke uvæsentlig til at gøre Skolen til et kære Opholdssted for Børnene. Den har modarbejdet Forsømmelsel’ og mere end før givet Besøget i Skolen Frivillighedens Karakter. Mange Steder, hvor den er bleven indført, har den gjort disciplinære Straffe overflødige.
For det borgerlige Samfund faar Sløjden som Un-