514 SLØJDUNDERVISNING
dels lavere, saa vel i Hovedstaden og i Købstæder som paa Landet.
❖ * *
IV
(Politiken 13. Marts 1886.)
Man har spurgt os, om Husflid og Sløjd ikke er ét og det samme, og om en Husflidsforening som den allerede i flere Aar bestaaende københavnske ikke gør den nyoprettede „Dansk Sløjdforening“ overflødig. Det er os en Glæde at kunne forsikre vore Læsere, at det ikke er noget ubetænksomt eller overflødigt Skridt, der er gjort ved at stifte den ny Forening.
Det gamle danske Ord Sløjd er rundt i den civiliserede Verden blevet det Kunstord, hvormed man betegner den Haandgerning og kun den Haandgerning, der træder i Opdragelsens Tjeneste. Ordet Sløjd er et Nummer paa Programmet for Skolens Reform ved at pege hen paa den legemlige og praktiske Udvikling som et nødvendigt Liv i en alsidig Opdragelse. Alt for længe har den lærde Skole frembragt en Ungdom, som er ude af Stand til at bruge Haand og Øje til andet end til at skrive og læse. Og alt for længe har den lavere Skole sendt sine Elever ud i Verden uden den Nævenyttighed og det øjemaal, hvis Udvikling i Barndommen nok saa meget vilde være en Forskole for senere praktisk Virksomhed som de Stumper teoretisk Kundskab, hvormed deres Hjerner stoppes i Skolen.
Sløjden har en pædagogisk Opgave, og baade Forældre og Skolemænd vil forstaa, hvad det er for en Trang hos Børn, den kommer i Møde. I Modsætning dertil har Husfliden ikke en pædagogisk, men en øko-