516
SLØJDUNDERVISNING
Interesse, den særlige Flid og Lærvillighed, hvormed Børnene har deltaget i Sløjden, mere end i noget andet Undervisnings- eller Øvelsesfag,“ og fortæller, hvorledes det er hændt, at „Drengene er bievne sporede til større Flid og Nøjagtighed i Læsningen ved Lærerens Trusel om, at de ellers ikke kom til at deltage i Sløjdundervisningen“. „Den har, skønt frivillig,“ hedder det om Sløjdundervisningen i Stockholm, „været flittig besøgt og har vist sig at udøve en velgørende Indflydelse paa Disciplene ikke blot ved den Haandfærdighed, der er vunden derved, men endnu mere ved den Vane til Arbejde og nyttig Sysselsættelse, som denne Undervisning har medført.“ „Sløjden har gavnet Bogen dels derved, at den har medført mere Liv og Afveksling i Arbejdet, dels ogsaa derved, at den i høj Grad bringer Lærer og Børn til tydeligere at forstaa, at Skolens Virksomhed har et praktisk Formaal.“ Som en aandfuld Dame engang sagde: Sløjden rummer i sig Husfliden, men Husfliden ikke Sløjden.
Vi tror, ingen vil nægte, at Sløjdens Indførelse i Opdragelsen er en Sag, der fortjener et saadant samlet Arbejde, som netop kun en Forening, der bestemt stiller sig denne enkelte skarpt begrænsede Opgave, kan magte.
V
(Politiken 9. Maj 1887.)
„Sløjdbevægelsen er kommen forholdsvis sent frem her i Danmark, baade Nord og Syd for os havde Haand-gerningen i Opdragelsens Tjeneste vundet begejstrede Forkæmpere og betydelig Indgang, inden vi herhjemme