SLØJDUNDERVISNING
519
Grunden er lagt til en metodisk Klasseundervisning, hvis Gyldighed støttes gennem dens uvilkaarlig fremkomne Slægtskab med de nyere Metoder for Klasseundervisning i kvindeligt Haandarbejde.
Selv i de aandssvage Børns fattige Tilværelse har Sløjden begyndt at lyse ind. Eksemplet fra Sverig har virket, og fra „Undervisningsanstalten for aandssvage Børn“ i København hedder det, at den i Aarets Begyndelse indførte Sløjdundervisning har formaaet „at bringe Ro og Disciplin til Stede hos disse Børn, at de allerede paa ret tilfredsstillende Maade formaa at bruge Sav og Høvl, og at de alle med Lyst og Interesse deltage i Undervisningen“. Maaske vi her staar ved Begyndelsen til en Reform, der forflytter Tyngdepunktet for den samlede Opdragelse af aandssvage Børn.
„Dansk Sløjdforening“ har gjort det muligt, at saa mangesidige Erfaringer allerede har kunnet gøres, dels ved at skaffe Skoler Materiel, dels ved at uddanne Lærere, dels ved at udstille Modeller; det Statstilskud, den har faaet, er faldet i god Jord. Men det freingaar af dens Beretning, at der staar vigtige Opgaver endnu tilbage at løse. Der maa skaffes endnu grundigere og mere pædagogisk fyldestgørende Læreruddannelse tilVeje, der maa skaffes Modelrækker og Tegninger, som rundt om i Skolerne kan være Mønstre for Lærere og Disciple, der maa gøres Udvej for at komme det voksende Antal Skoler i Møde, som trænger til Hjælp for at kunne indføre Sløjd. Som Staten har gjort sit og forhaabent-lig vil fortsætte paa den betraadte Bane, opfordrer vi ogsaa private til at gøre deres til at støtte og fremme en Sag, der mere end meget andet vil komme den unge Slægt og Fremtidens Samfund til gode.