520
SLØJDUNDERVISNING
VI
(Politiken 29. April 1888.)
Sløjdforeningens Beretning er i Aar omtrent dobbelt saa stor som i Fjor. Det betyder, at dobbelt saa mange Skoler har indført Sløjdundervisning og kunnet afgive Beretning om den, at Fremgangsmaaden er bleven mere metodisk udarbejdet, at Læreruddannelsen er bleven grundigere og mere systematisk, at den danske Sløjd har tiltrukket sig Opmærksomhed i Udlandet, og at danske har kunnet meddele Resultater af deres Studeringer i Udlandet paa Sløjdens Vegne.
Endnu er det her i Landet væsentlig private Skoler, der har optaget Sløjd. Det er vistnok sundt, at Sagen saaledes arbejder sig op fra neden hele Landet over, indtil den er bleven en Samfundssag, der ogsaa rykker sejrrig ind i de offentlige Skoler. De private Skoler er i mange Maader bedst skikkede til at være Arnesteder for Nybegyndelser. Lettere og smidigere i Vendingen, hurtigere til at aflytte Befolkningen, hvad Bevægelser der er oppe i den, mere egnet til at lade et personligt Initiativ komme til Orde, til at prøve og eksperimentere, er det Privatskolens naturlige Opgave at svinge ud fra de slagne Veje og slaa ind paa de endnu ubanede. Det er paa det Punkt, den, naar der rigtig er Livskraft i den, gør Samfundet sine store Tjenester. Den offentlige Skole med sit tungere Maskineri bør vel kun tilegne sig, hvad der er prøvet og har bevist sin Bæreevne. Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at en Sag som Sløjdsagen, Bestræbelsen for gennem legemligt Arbejde at skaffe Aand og Legeme en sund og alsidig Udvikling, først har sagt sit