SLØJDUNDERVISNING
521
sidste Ord, naar den Landet over, i alle Former af Skoler, har taget samtlige Barnekræfter i Brug og givet dem den friske Dukkert ned i de praktiske Sysler, af hvilken Børnene kommer op igen med den velgørende Følelse af sund og reguleret Livsglæde. De offentlige Skoler maa derfor med ind i Bevægelsen, og Staten har jo ogsaa allerede godkendt Sagen gennem de Tilskud, Regering og Rigsdag har ydet den.
Det er Børn af alle Støbninger, der er komne ind under Sløjdens Indflydelse. Et morsomt lille Billede af den normale Skoledrengs Glæde over Sløjden gives et Sted i Beretningen. „En Dreng ude paa Broen havde formaaet sin Bedstefader til i Julegave at give ham en Høvlebænk, Sav og Høvl. Juledags Formiddag kom han farende med et glædesstraalende Ansigt ud paa Sløjdskolen og fortalte, at to Tanter havde givet ham 6 Kr. „Derfor skal jeg have Træ til et Dukketeater, Hammer, Vinkel, Borsving, Bor, 2 Stemmejærn og nogle Søm. Kan jeg faa alt det for de 6 Kr.? Nej, det bliver nok for meget. Men Onkel giver mig nok Resten, naar jeg beder ham derom,“ fortsatte han. Pengene strakte imidlertid til, han fik sine Ting, og med en Sejrherremine gik han bort, bærende sine Skatte saa synligt som muligt. Dukketeatret krævede senere en Smalsav, Fil, Rasp og adskillige Anvisninger. Onkelen og Tanten maatte atter holde for, og næsten daglig gjorde Drengen Besøg paa Sløjdskolen. En Eftermiddag en af de sidste Dage i det gamle Aar kom han kørende med Dukketeatret paa en selvlavet Slæde og foreviste sjæleglad sit Mesterværk. Det var hans Julearbejde. Mange andre Drenge kom i Juledagene og købte baade Materiale og Værktøj. Kan Sløjden forene disse to Ting: dygtigt Hjemmearbejde og en fornuftig Anven-