522
SLØJDUNDERVISNING
vendelse af Sparepenge, har den allerede derved gjort sin Gavn.“
Snart tegner Beretningen en Skitse af Latinskoledrenge, der begynder med at tage overlegent, næsten haanligt paa Sløjden for, efterhaanden som Arbejdet fortner, at gaa op i Iver og Interesse for det. Snart er det Drenge fra en Kommuneskole, man ser ved deres Arbejde. „Sveden begynder at bane, sig Vej gennem Porerne. Skønt det er midt om Vinteren, har et Par af dem kastet Trøjen. Trods Klædernes Brøst og trods Snavset paa Ansigt og Hænder er Drengene smukke, som de staar der, anspændende hver Evne, de ejer.“ Snart er det Drenge i et af de fattige Kvarterer af Byen, som Sløjden skal gøre sit til at redde fra Fabriks- og Gadelivets Ødelæggelser, snart aandssvage Stakler, hvem Sløjden viser en særlig Evne til at berolige og udvikle, saa de staar optagne og inderlig tilfredse ved deres Arbejde og ved Timens Slutning, med Mismod tydelig tegnet i deres Ansigt, lægger Værktøjet fra sig. Paa Pigebørn er Sløjdundervisningen kun glimtvis bragt i Anvendelse endnu, men ogsaa her er der en Opgave, som Fremtiden maa arbejde paa at løse.
Bag Sysselen med Børnene, hvor Spørgsmaalet om Enkeltmandsundervisning eller Klasseundervisning endnu staar uafgjort, har der ligget et alvorligt Arbejde med Lærerne. Skildringen af Læreruddannelsen paa Aksel Mikkelsens Sløjdlærerskole optager en ikke ringe Del af Beretningen. Der har været arbejdet energisk og metodisk i de 6 Uger, Feriekursusset forrige Sommer har staaet paa. Det synes, baade i Betragtning af Tilgangen og af selve Arbejdet, der gøres, at maatte være en nærliggende Fordring, at Sløjden optages blandt Statens aarlige Feriekursus, og at Lærerne, der virker for den,