524
SLØJDUNDERVISNING
Öß
tik, der kræver Erfaringens Segl under enhver nyfødt Plan, inden den godkendes.
Der findes et Steds i Beretningen en Slags billedli Fremstilling af Modsætningen mellem det rastløse Initiativ og det omhyggelige Arbejde med Enkeltheder. „Tag en Lærer, der tidligere har været en dygtig Tømrer,“ hedder det. „Hvis han nu i øvrigt er en Lærer, der forstaar at samle Eleverne om sig, vil det let blive Tømrernes Ejendommeligheder, der stikker igennem ogsaa i Drengenes Sløjd. Det strengt korrekte, det skarpt afgrænsede, det absolut bestemte i alle Enkeltheder vil de forholdsvis mindre komme til at interessere sig for, men til Gengæld vil de faa et vist rask Tag i Arbejdet, ikke gaa af Vejen for noget, forstaa at hjælpe sig i en snæver Vending. De vil blive fortrinlige Kolonister, vel skikkede til i en Fart at sammentømre det nødvendigste til Tag over Hovedet, men næppe synderlig skikkede til at frembringe og udbedre Ting, som en mere udviklet og forfinet Smag kræver. De vil komme i Besiddelse af Tømrerens Mod og Kækhed, men ikke af Snedkerens Nøjagtighed og Ordenssans. Der er næppe Tvivl om, at „Tømrer“-Standpunktet er baade berettiget og heldigst til en Begyndelse, men lige saa sikkert er det vistnok, at dette Standpunkt ikke maa blive det eneste og endelige. Som et Hus nu til Dags i den civiliserede Verden ikke er færdigt, fordi det staar der i store Træk og Tømrerne kan forlade det, saaledes er Børnenes Udvikling heller ikke færdig fra Tømrerens Haand, de maa billedlig talt have Snedkeren med. Den Lærer, hvis Fortid frister ham til væsentlig kun at sætte Kræfterne i Bevægelse og i Gennemførelsen af Formen nøjes med det omtrentlige, Rigtigheden i det grove, vil trænge til