SLØJDUNDERVISNING
525
gennem sin Uddannelse at lære, hvad det vil sige at fuldende, lægge sidste Haand paa Værket, at virke paa en Gang gennem Tømmerværkets Bærekraft og den gennemførte Forms Pyntelighed.“
Grundvolden, paa hvilken den hele Virksomhed i Sløjdlærerskolen og Barneskolerne er bygget op, er Tanken om Sløjden som alment Opdragelsesmiddel. S. 23—42 i Beretningen er der saa givet en Fremstilling af den metodisk planlagte Fremgangsmaade, gennem hvilken den danske Sløjdundervisnings System er rejst paa den givne Grund for at optage og udvikle Barnets aandelige og legemlige Kræfter Aar igennem. S. 42— 47 skildres et Forsøg paa at føre Sløjden ned til selve den tidlige Barnealder ved at simplicere Opgaverne og udskille Arbejdets forskellige Sider fra hverandre for at lade Barnet tilegne sig dem Trin for Trin, som Tilfældet er med al Elementarundervisning. S. 50—75 gives der et Billede af Sløjdens Stilling i Skolerne Landet over. Man faar en slaaende Fornemmelse af, hvad det muntre praktiske Arbejde betyder særlig ogsaa for Landsbybørns Udvikling, naar man hører saadanne Udtalelser fra Skolelæreres Side som: „Sløjd er aabenbart Elevernes kæreste Fag, der er en Livlighed over alle, som jeg ikke har set i nogen anden Time, og Skoleforsøm-melserne er bievne sjeldnere, hvilket altsaa kommer hele Undervisningen tilgode.“ Eller: „Vi har intet Fag i Skolen, som bedre imødekommer Landsbybørns praktiske Sans end netop Sløjd, hvorfor Børnene ogsaa paa mit Spørgsmaal om, hvilket Fag de bedst kunde lide, svarede: Sløjd. Jeg tror efter Sløjdens Indførelse at kunne spore et større Mod hos Børnene til i de andre Undervisningstimer at give sig i Kast med Opgaver,“ — „til at tage Aandsfagenes Discipliner som Opgave