526
SLØJDUNDERVISNING
og ikke som Lektie,“ føjes der fra en tredje Skole til. Bevægelsen gaar derfor hos Skolemændene her i Danmark i Retning af Sløjdens Optagelse i Skolen ganske paa samme Fod som de andre faste Fag uden andre Fritagelser end dem, som ved ethvert Undervisningsfag kan finde Sted for ganske enkelte af særlige Grunde. Beretningen fremhæver med Styrke, at man for ogsaa at faa Sløjdundervisningen til at gro organisk sammen med den øvrige Virksomhed i den lærde Skole maa sørge for at skaffe dennes Sløjdlærere de Forudsætninger, uden hvilke det vil gaa Sløjden, som det mangfoldige Steder er gaaet Gymnastikken. „Saa meget Disciplene her i det hele taget staar tilbage for Folkeskolens Børn i praktisk Greb paa Tingene, er de gen-nemgaaende mere intellektuelt udviklede, har ogsaa tit den ensidig intellektuelle Udviklings Skyggesider, en vis blaseret Overlegenhedsfølelse, en mere hurtig end egentlig grundig Kritik og en — jævnlig næsten komisk — Ringeagt for alt, der ikke staar paa det rent ydre Dannelsestrin, Hjemmene og deres Omgangskreds repræsenterer. Det kan man ved Valget af Sløjdlærere ikke se bort fra, dersom man ønsker Sløjdundervisningen optaget og respekteret i disse Skoler. Lærerne maa her som Baggrund selv for den grundigste Sløjdlæreruddannelse have en almindelig Fordannelse, der svarer til Børnenes Krav, hvis disse ikke ska] se dem over Hovedet. De maa som Regel helst selv have gennemgaaet en lærd Skole og derefter som Studenter have taget, fat fra Grunden paa Uddannelsen til Sløjdlærer — uden nogen Tro paa, at de som Studenter kan nøjes med en kortere Uddannelsestid. En forud arbejdsvant Seminarist kan mangen Gang paa sit Omraade bedre optræde som Lærer efter et kort Kursus end den