42
SAMFUNDSKREDSE
sige at lade det gamle Stof forhærde sig og spærre for det nye? Æstetisk set — er det at leve ikke stadig at afvinde Livet nye Skønheder, Skønheden nye Sider, Modtageligheden derfor større Omfang og Finhed ? Etisk set — er det at leve ikke at samle sig til stadig fastere og frugtbarere Kærne, at gribe sikrere og sikrere ned i Livet, at bygge Personlighedens Borg med bestandig fastere Grund og højere Tinde? Religiøst set — ligger Livet ikke for én som en uendelig Vej med et Maal, der i hvert Øjeblik er ganske nært og dog bestandig uendelig fjernt? Opdragelsen er endt, ikke naar Personligheden er færdig, det bliver den aldrig, men naar Personlighedsbevidstheden er vaagnet og sat i Arbejde.
8. Man fødes i en bestemt Tid med bestemte Erfaringer og med et bestemt Fond af Dannelse. Man fødes i Tiden under bestemte Forhold og Omgivelser. Livet er konkret, dets Former individuelle. Man fødes vel med en Slægtsarv i sig, men endnu ikke tilpasset og udformet. Gennem Opdragelsen føres man ind i Tiden, indvies i dens Opgaver, udstyres med dens Virkemidler. Opdragelsen lægger Bro, bygger fra begge dens Ender: fører Omverdenen ind i Barnet og Barnet ind i Omverdenen. Gennem Kundskab gør den et Samliv og en Indflydelse mulig, gennem Udformning af Individet kommer den sociale Krav i Møde, passer det ind i en Samfundsvirksomhed. Og Opdragelsen skiller sig ud efter Samfundskredse: i lærd Opdragelse og læg Opdra-. gelse, i Skoler for Almuen og Skoler for Borgere, forskellige i deres Midler og i deres Maal. Naar der læres „ikke for Skolen, men for Livet“, saa er „Livet“ her