528
SLØJDUNDERVISNING
Medens saa meget stagnerer herhjemme, er det glædeligt at se Omraader, hvor der er Spirekraft og Bæreevne, og hvor vi danske baade inden- og udenfor vort Lands Grænser kan hævde os en Plads i det Kulturliv, der fører fremad.
VIII
(Politiken 26. Maj 1880.)
Man har ved Læsningen af „Dansk Sløjdforening“s aarlige Beretninger den trygge Følelse af at staa over for en Sag, der er sat godt i Gang og derfor ikke stopper op i Utide. For hvert Aar bliver man Vidne til, at den har lagt en Alen til sin Vækst og indvundet nyt Land til sine Arbejder. Men Sagen trænger ogsaa til at vokse udadtil. Ganske vist har den begyndt at gøre sit Indtog i vort Skolevæsen. Frederiksborg lærde Skole er under den fremskridtsivrige Rektor Berg gaaet i Spidsen for Statsskolerne, og Horsens Latinskole er ifølge en Bevilling paa Finansloven i Færd med at følge efter. Nedenfra har Landsbyskolerne begyndt at tage fat, og det er en Fornøjelse at se af Beretningen, hvorledes Sløjden der er slaaet an. „Sløjd er ubetinget Elevernes kæreste Fag,“ hedder det fra et Sted i Sjælland. „Siden Sløjden indførtes, har Eleverne været mere ivrige til at søge Skolen, og saaledes virker den gavnlig paa hele Undervisningen.“ Men væsentligst har det været private Skolers Bestyrere, særlig de københavnske Latin- og Realskolers, der har skaffet Sløjden Fodfæste i Skoleundervisningen. De har bragt ikke smaa Ofre for at skaffe passende Lokaler og bestride Udgifterne ved den daglige Undervisning, de har ved Sløjdforeningens