SLØJDUNDERVISNING
533
Arbejde for Børn; det psykologiske Grundlag for Undervisningen maa staa os klart. De er alle Børn, selv om Peter er saadan, Karl saadan, og det er Opdragelsens Kunst at faa fat i det personlige hos den enkelte uden at tabe det af Syne, der er fælles for alle.
Man kunde spørge: Vil man ikke naa videst ved at tage hver enkelt for sig, som det f. Eks. sker ved Rousseaus Emil? Nej, Brydningen mellem Børnene, der spiller saa stor en Rolle i deres Udvikling, vilde derved falde bort — Modsætningerne paa Grundlag af det fælles barnlige. Udviklingen bliver let skæv, naar et Barn isoleres. Men der er ogsaa Fare i modsat Retning. Læreren maa vogte sig for at tabe den enkelte i alle, saa han kun bliver talt med som et Nummer.
Hvilken Art af Undervisning man helst skal benytte, er egentlig hermed besvaret. Enkeltmandseller Klasseundervisning, de meget omstridte, er ikke Modsætninger, der udelukker hinanden, men forudsætter hinanden, da den enkelte skal hævde sig mellem de mange, og de mange maa danne det bærende Grundlag for den enkeltes Udvikling.
Tidligere mente man, at Haandværkerne med den store Haandfærdighed maatte være selvskrevne til at være Sløjdlærere; nu siger man det ikke mere. Der skal undervises, og Undervisning kræver en Lærer, d. v. s. en Barnekender, en Metodekunstner. I Sverig betyder „Elementar“läroverk Latinskole, i Danmark er „Elementar“skolen Begyndelsesskolen, og dog har begge Navne deres Berettigelse; den ene Skole giver „Elementerne“ til Universitetet, den anden til den almindelige Skole. Med andre Ord: den tidligere Skole giver Grundbestanddelene og derved Grundlaget for