Side
af
706
Forrige
Næste
I OPDRAGELSEN
539
ben stiger, bliver det en mindre og mindre Brøkdel deraf, den enkelte magter.
Og gaar vi endnu længere tilbage, saa kunde en enkelt Mand i sin Virksomhed samle alle Livets forskelligartede Opgaver i Krig og i Fred, kunde kæmpe i Slaget og synge om Sejren, kunde dyrke sin Jord og fare paa Søen, kunde styre sin Gaard og tale Lovens Ord paa Tinget. Nu har Arbejdets Deling paa én Gang fremmet og hæmmet de menneskelige Kræfter Og dog rækker i den civiliserede Verden den enkelte i Virkeligheden langt videre nu end dengang. Den Kundskab, han arbejder med, er der langt dybere gaaende og mere omfattende Veje til at naa, og den staar ikke længer som spredte, tilfældig sankede Stumper og Stykker, men i sluttede Rækker med Sti fra den ene til den anden, med almene Synspunkter, der samler og skiller, og med en Loverkendelse, der ordner og forbinder og giver Overblik. Verden er vel bleven støne, men den er tillige bleven mere overskuelig og tilgængelig, ikke blot hvor Naturen har lagt Vej, men ogsaa hvor den har stillet Hindringer, menneskelig Kløgt har brudt ned.
Og saaledes er det ogsaa gaaet med Opdragelsen. Den er bleven en ganske anderledes sammensat Opgave, men der arbejdes ogsaa af langt flere og med langt større Bevidsthed paa dens Løsning. Hvor let gaar ikke det hele hos et uciviliseret Folk? Se f. Eks. til Grønlænderne. Livet holdes af den barske Polarnatur inden for saa snævre Grænser, at der for alle Mænd er et og samme at gøre: at blive dygtige Fan-gor© og Forsørgere. Dermed bi ogsaa- OpdiagGlson givet: Moderen vænner allerede den lille Drengs Arme til de Bevægelser, den voksne Grønlænder bruger, naar