540
UDVIKLINGENS GANG
han ror sin Kajak. Vokser Drengen til, giver Faderen ham en Pisk, laver en lille Slæde til ham og afretter Hundehvalpe til at trække den. Et Par Aar efter laver Faderen i sin Fritid en — forholdsvis bred — Kajak til ham og en Aare og tager ham i godt Vejr ud med paa Søen, holder ham ved Siden af sig og lærer ham at bruge Aaren og at kaste Pilen ud. Senere gør han Drengens Kajak smallere, saa den ligger rankere og mere udsat for at kæntre, men tillige er lettere og bedre skikket til Fangst, og nu øves Drengen i at holde sig i Ligevægt ved Aarens Hjælp. Med Forsæt lader Faderen ham af og til kæntre for at gøre ham dristigere og dygtigere i Brugen af Aaren. Ved Hjemkomsten om Aftenen roser han saa Sønnen, og glad og undselig hører Drengen derpaa. Det er hele Opdragelsen hos Grønlænderne. „Børneoptugtelsen betræffende da gøre de deraf ikke meget Væsen," siger Hans Egede, „ti man ser dem aldrig med Hug eller haarde Ord at straffe deres Børn, men lader dem have deres egen Vilje.“
Hvor faa Tanker sætter ikke en saadan fra Slægt til Slægt ensformig gentaget Opdragelse i Bevægelse, og hvor svimler ikke i Modsætning hertil ens Hjærne over for det sammensatte Maskineri, hvormed Forældre i det civiliserede Nutids-Samfund arbejder, lige fra Overvejelserne om Vuggens Form og Vuggeklædernes Beskaffenhed og Barnevognens Indretning og Betydningen af regelmæssig Diegivning og Nytten af stadige Vejninger og Farerne ved den kunstige Ernæring og den friske Lufts styrkende Indflydelse, fra Iagttagelsen og Vurderingen af de første aandelige Livstegn og Drøftelsen af Midlerne til at sætte de spæde Kræfter i den tilbørlige Virksomhed, til de nye Bekymringer, der