546
JULEN
lig Glæde over Livet. Den hvide Jul, som dækkede sit Snetæppe hen over Jorden, dækkede tillige alle mørke Kroge i Menneskesjælen, og kun de Sider af Mennesket fik Lov til at komme frem, i hvilke alle følte sig som Brødre og Venner. Det er endnu den Dag i Dag den opdragende Magt ved Julen, at den drager det frem, der forener Mennesker, ikke det, der adskiller dem. Ved at være en Fest for Barnet bliver den en demokratisk Fest. Alt sandt Demokrati beror paa, at Menneskenaturens højeste og bedste Egenskaber sejrer over de lavere. Ellers er Demokratiet en Ulykke. I den ægte Juleglæde har den gensidige Velvilje sejret over Misundelsen. Et Demokrati maa bygge paa Fortrøstning og Tro til Livet. Julen er det glade Haabs Tid. Demokratiets Grundtanke er Haand i Haand. Julen samler — store og smaa, Forældre og Børn, Venner og Bekendte; „Juleaften skal ingen sidde ene og forladt“. Om det saa er Lænkehunden: „den skal ogsaa vide, det er Jul.“ Sang, Leg, Gaver, Lys — der er noget af Guldalderen i alt dette.
Men saa gælder det om, Aaret rundt, gennem Handling at gøre det til faste Livsformer, der Julen igennem raader som Stemning.
2.
(Juleblad udg. af Socialdemokratisk Forening for 1. Kreds 1900.)
„Det sete afhænger af Øjnene, der ser.“ Det gælder baade Mennesker og Begivenheder. Se et Menneske dømt af sin Ven eller af sin Fjende, af sin Meningsfælle eller af sin Modstander. Se en Begivenhed vurderet af den, der føler sine Planer fremmede, eller af