566
UNDERVISNING I PÆDAGOGIK
nyt, en Kegel, som næppe er bleven fuldt iagttaget i det forløbne Aars pædagogiske Undervisning.
Brugen af en trykt Lærebog vil næppe være paa sin Plads ved denne Undervisning, dels for saa vidt som Lærerens Forhold til hans Opgave bliver friere og personligere uden den, medens Bog, hvor den i Aarets Løb har været brugt (som Tilfældet har været i det ene af de to Hold Elever med Nielsens Sjæle- og Tænkelære), har vist sig snarere at hindre end at lette Forstaa-elsen.
Til at fastholde de Tanker, der ad de forskellige Veje er komne frem, vil en skriftlig Gengivelse paa Omgang af hver Times Tankerække være tjenlig. Samtidig med, at Eleven øves i Brugen af det skrevne Ord, vil Oplæsningen af det skrevne i Begyndelsen af den iølgende Time gøre Undervisningen til et sammenhængende Hele og øve Eleven i at staa personlig til Ansvar for sit Arbejde. Det er derfor af Betydning, at hver Elev selv læser sin Afhandling op. Ved Slutningen af Aaret vil saa selvstændige skriftlige Udarbejdelser over pædagogiske Spørgsmaal være tilstrækkelig forberedte.
En Undervisningsmaade som den beskrevne er naturligvis kun mulig overfor Elever med den Modenhed, som Alderen her i det hele er en Borgen for.
Skønt det kun er til Almueskolens Gerning, Eleverne skal uddannes, følger det af sig selv, at Undervisningen ikke udelukkende kan holde sig indenfor dens Omraade. For at forstaa sin Virksomhed gælder det jo netop om at se den i Forhold til en beslægtet Virksomhed. Betydningen af de Midler, Almueskolen raader over, vil træde klarere frem, naar det ses, hvorledes de andre Skolers fyldigere Dannelsesmidler afspejler sig i