568
DANSKE LÆSEBØGER
yngre Slægt. Den ældre Slægt, som er født og opdragen under en given Opfattelse uden Spor af Tvivl eller Betænkeligheder, forstaar ikke den yngre Slægts Trang til at gøre sig klart, hvorfor og hvad altsaa, og viser med grundet Selvfølelse hen paa den Tid, da den trygge, trofaste Tjeneste under det overleveredes Faner vandt sine skønneste Sejre, og selve den yngre Slægts Trang strækker sig fra en dunkel Følelses Famlen med Enkeltheder og Smaating til den videnskabelige Bevidstheds myndige Klarhed. Hele denne Skala af Stemninger og Standpunkter har faaet sit Udtryk i vore Skoler, et Bevis paa, at vort Skolevæsen ikke staar ved Bredden af Tidens Strømninger for i uanfægtet Ro at se til, men bæres af dens Bølger. Almueskolen, der i Overensstemmelse med Almuens ureflekterede Tilværelse maa være den mest konservative paa Aandens Om-raade, staar i Stavetimerne med Molbechs Ordbog i den ene Haand og Salmebogen i den anden; i de fleste Borger- og Realskoler er det nyes Fortropper rykkede ind, men uden Orden, forskellig udvalgte for hver Skole. Latinskolen er i Reglen gaaet noget videre, men har ogsaa standset vilkaarlig og uden gensidigt Hensyn. I adskillige Skoler findes der endelig slet ingen bestemt Retskrivning, men hver enkelt Lærer har Enemagten i sin Klasse. Forvirringen forplanter sig naturligvis til Eleverne, som ikke kan gaa over fra én Skole til en anden, ja undertiden ikke engang fra én Klasse til en anden uden at faa deres tidligere Lærdom forkætret. En Lærer, for hvem det pædagogiske Hensyn er det overordnede,' fristes let til aldeles at slippe Tøjlerne paa dette Punkt og anerkende hvadsomhelst, som Eleven blot er hjemme i, eller til at ønske et Magtbud, der