danske læsebøger
569
med et Trylleslag bragte Enhed til Veje, ligegyldig i hvilken Retning.
Den ovenfor nævnte Læsebog, som er udgaaet fra to Sprogvidenskabsmænd og Skolemænd, gennemfører den videnskabelige Fordring paa Overensstemmelse mellem Lyd og Bogstav, som har Fremtiden for sig, uden at fornægte det praktiske Hensyn til Nutiden: store Begyndelsesbogstaver er bibeholdte i Navneordene, og adskillige Stykker er trykte med gotiske Bogstaver. Disse mest iøjnefaldende Kendemærker paa det gamle System kan man med saa meget større Ro se skaanede, som de i Tidens Fylde let vil kunne fjernes og begge to i Virkeligheden mere er kalligrafiske end ortografiske Besynderligheder: om et Bogstav er stort eller lille, har intet at gøre med dets Betydning som Lydtegn; at bruge store Begyndelsesbogstaver i visse Ord er et Sidestykke til den gamle Skik at billedsmykke Begyndelsesbogstavet i Kapitlerne. Bogens Princip faar praktisk endnu en Støtte deri, at den kun er første Led af en Række Skolebøger med samme Retskrivning, som er udkomne eller skal udkomme omtrent samtidig med den. Blev nu enhver ny eller paany oplagt Skolebog stavet paa denne Maade, saa var Sejren vunden og Enheden funden til Gavn og Glæde for alle Skolemænd og Skolebørn. Det turde maaske ikke være ubeskedent at bede en af Bogens Udgivere om til dette Formaals Fremme at meddele en fuldstændig Retskrivningslære.
Bogens Indhold gør den velskikket til Læsebog for Børn. Tidligere dannede Funchs og Holsts Læsebøger Grundlaget for den danske Undervisning paa de fleste Steder. I den senere Tid har Hammerichs for en stor Del afløst Holsts; om Pios og Wimmers skal fortrænge Funchs, vil Fremtiden vise. Men der er noget, som