638
F. PALUDAN-MÜLLER
og paa sin Fødselsdag meddeler sin Beslutning til sin intet anende Amme, der glad er rejst ud paa Landet med ham i Ferien, efter at han i Hovedstaden, langt borte fra sine Forældre, under hendes moderlige Varetægt har syslet med sine Studeringer. Men i Drengen bor der en Mand, og hans Beslutning er ikke noget Barns Flyvegrille; den er for ham Opfyldelsen af et Kald, der stærkere og stærkere har lydt til ham, naar han, sammenlignende Nutid med Fortid, har følt hvad Tiden trængte til. Og Skildringen af Ammen — med hendes snævre Tankers Kredsgang fra Morgen til Aften om en og samme Genstand: hendes Drengs Velvære — udvider sig til at være et Billede paa den naturlige kvindelige Trang til at skabe Lykke for sine nærmeste, paa den uselviske Omhu, der lunende og hyggende gerne lagde sine kære i Bomuld for at skærme dem mod hvert Vindpust, men for alle de smaa personlige Opgaver taber Maalestokken for det store. I Modsætning hertil bliver Benedikt den. der vil, hvad han vil. trods alt og alle, fordi han har forstaaet det store i den Opgave, han er greben af, og derfor, selv om han skal staa alene, vil holde den fast, indtil han har ført den igennem. I den begejstrede Dreng, der rørt tager Afsked med sin grædende Amme, ser da Digteren „den dunkle Middelalders lyse Heros, Videnskabens første Grunder, Folkeaandens vise Leder, Munkelivets faste Styrer, stærk i Daad og ren i Levnet“.
V
Selv om Paludan-Müller i disse Arbejder behandler historiske Personer, saa er de dog ikke historisk Digt-