650
C. HOSTRUP
hungrige og læsker den tørstige, den, der hungrer efter Skønhed, den, der tørster efter at se Livet behersket af harmoniske Love. Og hver Gang De glæder Dem over noget skønt, siger saa ikke selve denne Glæde Dem, hvad Nytte Poesien er til?
Naar vi næste Gang ses, haaber jeg, at Stormen skal have løjet af og at Vandfladen igen skal være klar og smilende.
Deres ærbødige
H. T.
C. Hostrup.
(Fra Studentersamfundet paa hans 70 Aars Fødselsdag
20. Maj 1888.)
Hr. Pastor C. Hostrup!
Blandt de mange, der i Dag frembærer Lykønskninger fra Landsmænd for Dem, har ogsaa Studentersamfundet ønsket at være.
Vi skønner netop som Studenter dybt paa den Del, De har haft i, at den snævre Ramme om det danske Studenterliv er bleven sprængt, og at danske Studenter har lært at forstaa, at de kun har en Ret til at være ved at bøje deres Kræfter ind under det danske Folks fælles Opgaver.
Saa sandt som „den evige Higen“, der aldrig slaar sig til Ro med det givne, men stadig arbejder paa at sende Blikket videre ud og dybere ned, er Studenterlivets Sjæl, saa sandt har Deres Udvikling: fra Studenternes Digter til Folkets Digter, fra Fyrrernes til Fir-