F. L. LIEBENBERG
651
sernes, været os Forbillede paa et Liv, der, baaret af Tidens Tanker, selv har gjort sit til at føre Tiden fremad.
Vi takker Dem, fordi De har været Ungdommens Digter med Sans for det glade Liv i Øjeblikket, men endnu mere, fordi De har følt Dem bunden til det, der ud over Øjeblikket har været vort Folks blivende For-maal, og har ført Digterens Billeder over i Livets Virkelighed ved ikke blot at synge om Kampen, men gaa fra Deres fredlyste Hjem i Folkets Midte ud i de kæmpendes Rækker, hvor det gjaldt, at hver Mand gjorde sin Pligt.
Gid den unge Slægt maa kæmpe under samme lyse Haab om Sejr som det, der trods alle Skuffelser og Nederlag har højnet sig over Deres Livsgerning som Digter og Borger og i intet Øjeblik ladet Dem tvivle om vort Folks Fremtid.
F. L. Liebenberg.
(Ved hans Baare 27. Januar 1894.)
Lados, der stod Liebenberg nær, mens han levede, et øjeblik samles i Mindet om ham, inden han for bestandig forlader os. Hvis han selv kunde tale til os nu, tror jeg, han vilde sige: Ti hellere stille, jeg véd jo godt, selv uden Ord, at I holdt meget af mig, som jeg holdt af jer, — og saa vilde han se paa os med det ejendommelige kærlige, indtrængende Smil, hvormed han kunde se sine Venner ind i Øjnene og i Sjælen og lade dem se ind i sin. Han var jo af dem, hvis Hjerte altid