REKTOR C. BERG
661
Fremskridtsmand af Temperament og af Ræsonnement. Der har været i ham en rastløs Trang til at prøve det uprøvede og stadig have med ny Opgaver at gøre. At sætte Tankerne i Trit hos Disciple og Lærere, Rektorer og Ministre, at virke, næsten drillende, som Stagnationens fødte Modstander, det er Yndlingsdrømme, man i hans Skoleprogrammer læser ud af hans mange „Forslag“ og „Forsøg“. Hanslaar sig ikke til Ro med den traditionelle Overtro om, at Lærer er enhver, der selv har lært et Stykke af en eller anden Videnskab, men hævder fyndig, at „Lærergerningen er en Kunst, der skal og kan læres", og slutter sig til Fr. Langes Klager over, at Pædagogikken ingen Talsmand har ved Universitetet. Han søger gennem Sammenligninger med fremmede Landes Skoleordninger at skaffe frisk Blod i de hjemlige Institutioner og skildrer i sine Afhandlinger Skoleforholdene snart i Sverig, snart i England, snart i Preussen, snart i Schweiz. Han ønsker større Fcellesbevidst-hed ind i den lærde Skoles Ledelse og et solidere Grundlag derfor og foreslaar, at Rektorerne hvert andet Aar skal samles under Ministerens Forsæde for at drøfte alle vigtigere Spørgsmaal den lærde Skole vedrørende; forud for Rektorernes Samtaler med Ministrene skal der igen gaa en omhyggelig Forberedelse dertil gennem de foreliggende Æmners Forhandling i Skolernes Lærerkollegier. Han er greben af den gamle, fra Comenius i det 17de Aarhundrede stammende Tanke om at gøre det hele Skolevæsen til en leddelt Enhed og tænker sig, at man snarlig kan naa til kun at have to Slags Skoler: den egentlige Almueskole og Betalingsskolen, d. v. s. Skolen for den højere Almendannelse. En følgende Slægt vil det saa maaske lykkes at udfylde Kløften mellem dem, saa at Almueskolen bliver Forbe-