664 PROF. K. ROVSING
vemodig Sympati har skildret („Vor Ungdom“ 1881) den abnorme Udvikling hos en af sine Disciple, en Amagerbondes Søn, som var sat til Studeringerne. Og-saa i andre Forhold havde han øjnene med sig; i et Par af sine ikke talrige Skrifter har han saaledes med let Pen fortalt om, hvad han som en fordomsfri Iagttager har set af Livet i Amerika og de amerikanske Skoler.
Der havde en Tid været Forventninger om, at han vilde komme til at spille en Rolle i det offenlige Liv. I 1849 blev han saaledes med 700-800 Stemmer valgt til Folketingsmand i sin Fødeby Mariager. „Vel er han ikke det store Publikum meget bekendt,“ havde det omtrent et Fjerdingaar i Forvejen heddet om ham i J. A. Hansens Blad „Almuevennen“, „men man vil i mange mindre Kredse kunne høre ham omtale som en kundskabsrig og dannet Mand, begavet med et lyst Hoved og et skarpt Blik. Det fortjener ogsaa at bemærkes, at han ikke uden Kamp har maattet arbejde sig frem til sin nuværende Stilling; ti hans Fødsel og Familieforhold knytter ham nøje til Bondestanden (og han havde været Seminarist med Udmærkelse, før han 24 Aar gammel blev Student og 5 Aar efter teologisk Kandidat). Den Livets Skole, han har gennemgaaet, har givet ham en Uafhængighed og Aandsfrihed, der lader ham betragte Forholdene med et sjældent uhildet Blik, han har lært at vurdere enhver Person og enhver Ting blot efter dens indre Værd og ikke efter dens ydre Skinværdi. Det glæder os at kunne tilføje, at han slet ikke er nogen Tilhænger af den almindelige præstelige Forestilling om Teologernes Rettigheder paa Skolens Enemærker. Han er os tillige bekendt som en i det hele