PROF. K. ROVSING
665
frisindet og uafhængig Karakter, der i alle politiske Spørgsmaal hælder afgjort til Demokratiet.“
I Rigsdagen, som han i tre Samlinger var Medlem af, fik han imidlertid ingen fremtrædende Betydning; den kritisk negative Side af hans Natur gjorde ham til et Stykke af en Eneboer og gav hans Optræden en vis Forbeholdenhed, der gjorde det vanskeligt for ham at tage et bestemt, klart udtalt Standpunkt. Hans Rolle i en Debat var Dialektikerens, der, samlende tidligere Taleres Udtalelser, med en vis Overlegenhedens Skarphed trykkede Gyldighedens eller Ugyldighedens Stempel paa dem og ved den polemiske Understrøm, hvoraf hans Domme tit var baarne, ved Lejlighed kunde sætte Lidenskaberne i Bevægelse. Saaledes brød han i 1862 i „Fædrelandet“ som ironisk Polemiker en Lanse med Overlærer C. Fogh ved Metropolitanskolen, der havde angrebet de private Skoler.
Han havde fra Ungdommen af været Skandinav og i Fyrrerne varmt sluttet sig til N. M. Petersens Forslag om gennem en forandret Retskrivning at nærme de nordiske Sprog til hinanden. I Aarenes Løb kom han i Retskrivningsspørgsmaalet til at staa paa den modsatte Side, delvis vistnok ogsaa dreven af sin uvil-kaarlige Trang til at staa ene og svinge Kritikkens Svøbe. Han udgav saa en Række „Konservative Sprogbemærkninger“ og bekæmpede i et Skrift om „Retskrivningsspørgsmaalet i dets Betydning for Literaturen og Folket“ det stockholmske Retskrivningsmødes Forslag.
I Skolespørgsmaal holdt han væsenlig paa det be-staaende; tidligere end nogen anden havde han dog i sin Skole indført Svensk og Oldnordisk, ligesom han paavirket af den tyskfjendtlige Bevægelse i Halvtredserne