B I
666 S. HEEGAABD
og Treserne skød Tysk ud til Fordel for Fransk som det første og fornemste moderne Sprog i Skolen efter Modersmaalet: „Det er just det franske Sprog, viskal tilegne os fortrinsvis for at søge Delagtigbed i den almindelige moderne Civilisation.“ I sine „Bidrag til praktisk Pædagogik“ (1876) drøfter han Undervisningens Stof i et letfatteligt Sprog gennem en Række Antydninger af de forskellige Synspunkter, fra hvilke ethvert af Spørgsmaalene kan ses, og man mærker i Fremstillingens Herredømme over Æmnet den erfarne Skolemand. Han havde ogsaa haft rig Adgang til Erfaringer paa dette Omraade: fra 1844 havde han været Lærer i klassiske Sprog og Dansk, fra 1853—68 Bestyrer af Borgerdydskolen i København, fra 1850—68 Lærer ved den militære Højskole og indtil 1872 ved Officersskolen; fra 1882—88 var han Eksaminator i Pædagogik ved Skolelærereksamen.
I sit Familieliv havde han lidt store Sorger: to voksne Døtre var døde fra ham, og da han sidste Efter-aar mistede sin Hustru, Kvindesagens ivrige Forkæmperinde, Marie Rovsing, f, Schack, følte den gamle Mand sig hjemløs og træt. Han overlevede hende kun i nogle Maanedér.
* ♦ *
S. Heegaard.
I.
(Forord til Oscar Hansen: Opdragelseslære. 1898.)
For en Snes Aar siden og længer tilbage var Undervisningen i Pædagogik, forsaavidt den havde Skolelærereksamen for øje, bygget paa en Række løse Sedler med