S. HEEGAARD
667
Spørgsmaal ved det grønne Bord. De gik i Arv fra Eksaminator til Eksaminator, og man kunde under Eksaminationen se ivrige Vejledere i Faget med krumme Fingre ilsomt føre de Svar til Bogs, der forlangtes, for senere at indhamre dem i yngre Hjerner.
Saa besluttede Prof. S. Heegaard, medens han var Eksaminator, at gøre Undervisningen til et sammenhængende Hele ved at skrive en Opdragelseslære, der skulde være dens Grundlag. Han udførte det Kunststykke at gøre sine Studier og udarbejde sin Bog samtidig, begyndte med Overblikket over dens Plan i det store, medens Enkelthederne endnu stod blanke. Og nu satte han al sin støtte Arbejdsenergi ind paa at lade Æmnet udfolde sig i alle sine Forgreninger og faa hver Gren og Kvist dækket med en frodig Vækst af Tanker og Vink. Til Tider kunde han havne i en anden Opfattelse af et foreliggende Punkt end den, han var begyndt med, forlade en traditionel Løsning for en nyerhvervet, og kunde da nyde Granskerens Opdagerglæde derved. Han følte sig efter de mange Aars Arbejde med abstrakte filosofiske Opgaver forfrisket af denne Graven i en ubearbejdet Jordbund, og det mylrede op i ham med Planer ogsaa til nye filosofiske Værker, som desværre aldrig saa Lyset. Ark for Ark gik Bogen, fra hans Studereværelse i Fredericiagade med Udsigt til en lille Have bag Huset, ud i Verden til hans to bestaltede Censorer, Skoledirektør Holbech og Seminarieforstander Schurmann, og til hans to personlige Tillids-mænd, Dr. phil. H. Høffding og Cand. phil. H. Trier. Manuskriptet kunde vende tilbage med Indvendinger eller Indsigelser. Saaledes var Afsnittet om Religionsundervisningen i første Omgang isprængt Kritik og Polemik mod bestaaende Tilstande; han omarbejdede det da