Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

n _ 676 EMIL TRIER Hustru og hans Børn. Men saa meget har jeg dog set dertil, at jeg véd, det ogsaa der var den kærlighedsfulde Omhu, der prægede hans Færd, i stigende Grad, jo mere de trængte til den, og at Tanken om hans Hjem var med ham, naar han Dagen igennem færdedes ude omkring. Mere end én Gang har jeg set det gennem saa-danne smaa Træk — der, saa ubetydelige de er, dog betyder saa meget, fordi,de peger hen paa det større — som naar han, hvor Lejlighed gaves, altid tænkte paa at bringe en lille Glæde hjem med til sine Drenge. Lad os ønske, at de maa vokse sig stærke nok til at blive deres Moder den Støtte, han vilde have været for hende, og til at fyldes af deres Faders menneskekærlige Interesser. For en brav og en god Mand var han, vi nu i Sorg tager Afsked med; hans Minde vil leve i mange Menneskers taknemmelige Erindring.