682
OVERSÆTTELSER
1. „Jeg vilde imellemstunder foranstalte et Conci-lium Ecdesiasticum, hvor én skulde være Biskop, en anden en Kætter, de øvrige Assessores og Judices-, dér skulde hver give sit votum, og ikke gøre som i hin store Stad, hvorudi findes en Respublica plane Democratica, og mestendels Haandværksfolk optagne i Raadet. Sammesteds var der en Bødker eller Tøndebinder, en Mand af stor Statur, som af Naturen havde en god Forstand, altid voterede meget fornuftig og kaldtes den lange Tøndebinder. Engang hændte det sig, at en Raadsherre i samme Stad havde drukket alt for sent om Aftenen. Som han nu om Morgenen var kommen op paa Raadstuen, var han falden i Søvn. Hans nærmeste Collega havde stødt til ham med Armen, til han vaagnede op, og varet ham om, at det kom ham til at votere. Da havde den gode Mand sagt: „Jeg er af samme Mening, som den lange Tøndebinder (ich halte es mit dem langen Küfer).“ Men den lange Tøndebinder var netop ikke tilstede.“ Der teutsche Lehrmeister S. 68 f.
2. „Engang gik han at spasere med en kongelig Kammertjener og gik paa dennes højreSide. Kammertjeneren var noget hoffærdig og sagde: „Marott, jeg kan ikke lide, at en Nar gaar paa min højre Side (ich kan nit leiden, dz mir ein Narr zur Rechten gehe).“ „0,“ sagde Marott, „det kan jeg saare godt lide,“ og gik hurtig om paa hans venstre Side (das kan ich gar wol leiden, und ging im geschwindt zur lincken Seiten).“ Schiliften S. 43.
Et tredje Sted findes hos Schupp Æmnet til H. C. Andersens „Konen med Æggene“ i en Gengivelse, der er i høj Grad beslægtet med den gamle indiske Fortælling:
3. „Det gik mig ganske som hin Munk, der spase-