ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri…ind : Af Dagen Og Vejen

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Fjerde Bind
Af Dagen Og Vejen

Forfatter: H. Trier

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 686

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 706 Forrige Næste
60 ROUSSEAU I den spæde Barndom er Graaden Barnets eneste Middel til at udtrykke sin endnu dunkle Fornemmelse af Smerte. Har det begyndt at tale, er Graaden overflødig og kun et Middel til at herske over Omgivelserne, hvis den paaagtes. I Legen ser man Børn, uden Kny, endog leende, lide, hvad der ellers vilde koste dem Strømme af Taarer. Lad dem tidlig vænnes til Lys og Mørke, stygge Dyr og Masker, senere til at faste, slaa sig, brænde sig, til at vækkes pludselig og kunne vaagne til bestemt Tid, gaa ens klædt Sommer og Vinter, uden Hovedbedækning, med bare Fødder, til at ligge paa Jorden eller paa et daarligt Leje, drikke, naar man er varm o. 1. Den, der kan det, er Herre over sig selv og over Forholdene. I Gymnastikken fandt Oldtidsfolkene et ypperligt Middel til at udvikle baade Sjæl og Legeme. Hvor uenige Mænd som Montaigne, Locke og Rollin i øvrigt er, Legemsøvelser for Børn tilraader de alle. Et Legeme i Vækst bør være frit og uhindret, Klæderne derfor slutte løst og let, Svøb være bandlyst. Lige saa lidt maa Klæderne være saa fine, at de hindrer den frie, raske Bevægelse. Lad dem være smykkede med lyse, muntre Farver, der stemmer med Barnets lyse Sind. Men gør ikke Pynt til en Belønning eller simple Klæder til en Straf. Brugen af Lemmerne vil komme af sig selv, naar man overlader dem til sig selv; det er galt at ville lære dem, hvad Tid og Øvelse uden andres Hjælp vil gøre Børnene til Mestre i. Det gælder baade om at gaa og om at tale. Alt finder Vej til Bevidstheden gennem Sanserne. Menneskets første Fornuft er en sanselig Fornuft, der igen er Grundlag for den intellektuelle Fornuft. Vore første Lærere i Filosofi er vore Fødder, vore Hænder,