64
ROUSSEAU
ingen Ønsker have opfyldt, fordi de beder derom, men kun fordi de trænger dertil, Fremfor alt maa man vogte sig for at lære dem tomme Høflighedsformler, der som Trylleord gør dem til Herre over deres Omgivelser. I Virkeligheden skjuler de bag Bønnen en Befaling. Den sikreste Vej til at gøre et Barn ulykkeligt er at lade det faa alt. Dets Ønsker vil derved vokse efter en langt højere Maalestok end Muligheden for deres Opfyldelse. Men det lykkelige Menneske er kun det, hvis Ønsker ikke vokser dets Kræfter over Hovedet. Det i Sandhed frie Menneske vil kun, hvad det kan, og gør saa, hvad det vil.
Da Børn ikke kan fatte det moralske, maa man vogte sig for at bruge Ord fra den Forestillingskreds overfor det. Har det én Gang knyttet falske Forestillinger til dem, vil det være vanskeligt igen at faa disse •udryddede. Lad dets Forestillinger indskrænke sig til Sanseindtryk, som det er modtageligt for. Det er altid det første Skridt, man maa passe paa. Den første falske Forestilling, som faar Indpas i dets Hjerne, er Spiren til Vildfarelse og Last hos det. Ligesaa lidt maa man ræsonnere med Børn. Opdragelsens Mesterværk er Tilvejebringelsen af et fornuftigt Menneske, og saa vil man opdrage et Barn, som endnu ikke er noget fornuftigt Menneske, ved Hjælp af Fornuften! Taler man i dets tidligste Aar til det i et Sprog, det ikke forstaar, vænner man det til Ordkløveri. Desuden bevæger man sig altid nødvendigvis i en Cirkel, naar man ræsonnerer med Børn: Man nødes til at vælge et eller andet Udgangspunkt, til hvilket man saa idelig kommer tilbage. Vilde man forsøge at overbevise et Barn om, at det er en Pligt for det at adlyde, saa er det kun rent tilsyneladende, at det vilde blive over-