ROUSSEAU
67
af hvad de giver bort. Maaske de oven i Købet er visse paa at faa det tilbage.
Den eneste moralske Lærdom, der passer for Børn, er den aldrig at gøre nogen Fortræd. Hensynet til deres Fordel i Fremtiden, til deres Lykke som voksne, til den Agtelse, de vil nyde, naar de bliver store, o. 1. er lutter Betragtninger, som intet Indtryk gør paa dem.
Selve Børns tilsyneladende Lethed til at lære er deres Fordærv. Deres polerede og glatte Hjerner gengiver som et Spejl de Genstande, man stiller for dem. Men intet trænger ind. Barnet beholder Ordene, Forestillingerne kastes tilbage. De, som hører paa Barnet, forstaar hvad det siger; det selv er den eneste, som ikke forstaar det. Men ved et hvilket som helst Studium er Tegnet intet uden den Forestilling, det er Tegn paa. Da Børn ikke er i Stand til at dømme, har de ingen sand Hukommelse. De beholder Lyd, Figurer, Sanseindtryk, sjælden Ideer, endnu sjældnere deres Forbindelser. At lade Børn studere Sprog er derfor et Fejlgreb. Et Sprog er andet og mere end Ord. Til de forskellige Udtryksmaader, Tegn, svarer forskellige Forestillinger. Aanden i Sprogene kan et Barn ikke gribe. Det maatte da kunne sammenligne Ideer. Ser det ud, som om Børn kan tale flere Sprog, saa er det i Virkeligheden ét Sprog, de taler med forskellige Sprogs Gloser. — At lade Børn studere Historie er en endnu større Vildfarelse. Det sande Kendskab til Begivenheder kan ikke skilles fra Kendskabet til deres Aarsager og deres Virkninger. Og tror man, Historien hænger saa lidt sammen med Moralen, at man kan opfatte den ene, uden at kunne opfatte den anden? — Fabler kaldes med Urette Moral for Børn. For voksne kan Sandheden under Maske være fbrstaaelig; Børn
5*